KRYSTALHEALING

En afstressende og afbalancerende behandling med krystaller og sten. Flyd ind i en dyb meditativ tilstand og bliv løftet fysisk og mentalt af de magiske vibrationer mens jeg holder rummet for dig i kærligt nærvær.

Jeg har været enormt draget af krystaller og sten siden jeg var barn. Der var noget mystisk, vidunderligt og dragende ved dem. Senere oplevede jeg at det sitrede, dunkede og strømmede igennem kroppen når jeg holdt dem, men jeg forstod ikke rigtig hvad der skete.

Krystalhealing var derfor helt naturligt et af de første værktøjer jeg fordybede mig i – netop fordi det befinder sig i den fysiske verden. Det er et fantastisk energiredskab, der kan åbne sindet for energiarbejde og fokuseret manifestation. Her arbejder vi med de forskellige krystaller og stens evne til at skabe flow i følelser og støtte den energetiske afbalancering af krop og sind. Man behøver ikke tro sig til resultater - bare læn dig tilbage og mærk hvordan energierne arbejder i dig.

 

PRISER

Krystalhealing (1 t) 950 kr